Nyhedsbrev 7.juni 2020 Kære medlemmer af HF 4.juli.
Vi håber i alle nyder jeres haver.
Her et nyhedsbrev om, hvad der rører sig i foreningen. Genåbning af foreningshuset Fra torsdag d. 18.juni vil foreningshuset være åbent igen. Der må maksimalt være 40 mennesker i huset.
Åbningstiderne er: torsdag kl.16-19 & søndag kl.10-17.
Om søndagen kan man spille på mosegrisene imellem 10 & 12.
Tirsdag kl. 19 mødes herrebillard klubben og om onsdagen fra kl. 19 er det damernes tur -alle er velkomne.
Mere information om, hvornår billardklubberne starter op, vil blive slået op i skabet ved foreningshuset og på Facebook.
Foreningshuset vil stadig ikke blive lejet ud, da vi ikke kan sikre at lejer overholder det maksimale antal gæster.
Vi må desværre også aflyse halvjul i år.
Havevandring
Bestyrelsen har i dag været på havevandring. Det betyder, at vi de steder, hvor haven fremstår misvedligeholdt, har lagt et brev i postkassen og sendt en sms om, at det skal bringes i orden inden to uger jf. vedtægterne.
Hækklipning
Sidste frist for hækklipning er 12.juli og igen 4.oktober. Husk at hækken må være maks. 150 cm høj ud til grusvejene og maks. 180 cm høj imod naboer og asfaltvej. Sørg for at klippe hækken godt ind ud til vejen, ellers kan brandbiler ikke komme igennem.
Præmiehaver
Sidste års præmiehaver, har fået brev i deres postkasse -de skal jo sammen finde dette års præmiehaver.
Skt. Hans
Foreningshuset vil være åbent fra kl.19.00 Der vil blive solgt pølser og brød.
Bålet tændes kl.21.00 Ubehandlet træ modtages senest 21.juni
Foreningens fødselsdag
Lørdag d.4.juli kl.8.00 hejser vi flaget og synger fødselsdagssang. Bagefter vil der blive serveret kaffe, kakao og wienerbrød og en lille en. Alle er velkomne.
1.års gennemgang Tirsdag den 16.juni har vi 1.års gennemgang af kloak- og vandprojektet. Listen over indberettede fejl og mangler er udsendt via nyhedsbrev og ophængt i skabet. Vi vil sørge for, at bringe alle de skader og gener i har anmeldt til os videre. Vi håber, at rigtigt meget vil blive udbedret.
Interessearbejde Søndag d. 14.juni kl. 9-12 er der interessearbejde for Svalevej. Foreningshuset skal have en forsinket forårsrengøring inden det genåbner og vaskehuset skal males.
Affald Det er desværre stadig et problem, at affald bliver sorteret forkert og efterladt uden for containerne. Der er meget tydelige instruktioner på alle container om, hvad der må komme i og hvad der ikke må. Vi henstiller til, at man selv kører på genbrugspladsen med sit pap, hvis det drejer sig om store kasser fra f.eks. et fjernsyn eller havemøbler, da papcontainerne ellers bliver fyldt op for hurtigt.
Det er muligt at komme af med sit haveaffald i lige uger torsdage fra kl. 18-19 og søndage fra kl. 10-12
Mvh Bestyrelsen.
|